Freelance-Danmark.dk

 

Videnskaben:Forskel på jyder og fynboer


 

Forside
Radio
Eksempler på artikler:
Her er duForskel på jyder og fynboer
Til erhvervslivet
Kurser mm.
Hvad kan en web-redaktør
Fotograf

 
Reportagebil i fuld fart

Adresse

Hovkrogvej 40
5500 Middelfart
Telefon 64 40 19 56 / 22 13 07 14
e-mail:
mail@ freelance-danmark.dk


blå linje
EjendomsAvisen Fyn/Fyens Stiftstidende
Tekst: Jan Simmen

Gårdene taler deres tydelige sprog: Forskel på fynboer og jyder

Der er forskel på en jyde og en fynbo. "Det har vi da altid vidst", tænker den ene del af den fynske befolkning og trækker lidt på smilebåndene, mens den anden halvdel vender mundvigene ned af i et forsøg på at se skeptiske ud. Når mundvigene så endelig er nået ned til det absolutte nulpunkt toner sætningen så frem: "Kan det nu også passe?". Og dertil kan vi så svare: Jo, det kan!
Det er i hvert fald det billede der tegner sig i Helle Ravns og Peter Dragsbos undersøgelser af den landlige del af befolkningen på Fyn og Jylland og deres forhold til gård og have. Undersøgelsen endevendte landgårdenes og dertil hørende havers udvikling på henholdsvis Fyn og Jylland igennem 200 år. Og billedet var klart: Fynboer har en helt anden opfattelse af, hvad en rigtig gård er, end en jyde. Sønderjyderne fra det gamle slesvigske er i øvrigt et helt tredje kapitel. For dem er udtrykket "En firelænget gård" noget man skal slå op i en fremmedordbog eller i en turistguide for Fyn.
På Als bygger man nemlig overhovedet ikke firelængede gårde, men bygger et langt hus, med stald i den ene side og beboelsen i den anden. Samme grundtanke bag den slags gårde finder man i vikingetidens langhuse, hvor man også havde både stald og beboelse under samme tag. Men der er på ingen måde tale om primitive gårde som dem i vikingetiden eller den tidlige middelalder, understreger de to museumsfolk. Tværtimod er staldene ofte utrolig flotte og top-moderne. Byggestilen mere et resultat af en byggetradition der gælder for hele det gamle slesvigske område, hvor man satsede og stadig satser mest på kvægbrug. Derfor er stalden også vægtet højst, mens resten er placeret i andre bygninger der er strøget rundt omkring på arealerne.

En fynsk gård er firelænget, basta!

Et ærkefynsk landbrug vægter derimod både dyr og kornbrug noget anderledes. Den fynske muld er rigtig god landbrugsjord, som sagtens kan give et godt afkast når høsten er bjærget. Resultat: En firelænget gård, hvor der cirka er lige langt til både kornlade, stald og vognport.
Netop den firelængede gård, helst i bindingsværk, er for fynboen den eneste rigtige gård. En typisk fynsk landmand viser sin status ved at vedligeholde sin gamle fædrene gård, uden de store udvendige ombygninger. Det skal helst blive ved med at se ud som det gjorde for et par hundrede år siden, da en stor del af de fynske gårde blev bygget. Den slags bevaringsideer er jyder nu ikke meget for. I Midt- og Nordjylland viser man sin status ved at bygge om eller bygge nyt. Indkørslen bliver flyttet med jævne mellemrum, der bygges nye lader og også stuehuset får en ordentlig omgang med murskeen med jævne mellemrum. Selv om en jysk gård hele tiden knopskyder, så har jyderne dog en meget fast byggeskik: Der skal helst bygges i røde mursten, og bygger man et nyt maskinhus eller lade i stålplader, ja så skal farven på pladerne være rød. Jyderne river ned og bygger nyt Selv om jyden altså kan lide at rive ned og bygge nyt, så er der n ting de gerne vil bevare.
- De gamle granitvægge værner man om i Jylland, fastslår museumsinspektør og museumsleder Peter Dragsbo.
Det er sjældent en fynbo bygger noget nyt, men trænger han til et nyt stuehus, så bygger han det gerne ved siden af den gamle gård, så helhedsindtrykket med den gamle firelængede gård ikke bliver forstyrret. Kun når et stuehus brænder ned, kan fynboen finde på at eksperimentere.
Selv sammenlægningerne af gårdene viser sit tydelige billede af den fynske tankegang.
- Ejer en landmand fx tre forskellige gårde, så vælger han gerne den ældste og mest idylliske gård med bindingsværk, og brostensbelagt gård som sin bolig, forklarer Peter Dragsbo.
En tur igennem det danske landskab afslører dog adskillige brud på det ellers så dejligt klare billede af de fynske og jyske gårde. Blandt andet findes der gårde der falder helt uden for billedet.
- Jeg kalder dem for "bylandmænd". Det er landmænd der normalt stammer fra byerne, og som så har læst sig til kundskaberne i at kunne drive en gård. En del af dem bygger deres gård i bedste "ranchstil" med blandt andet hvide plankehegn rundt om gården. En del af dem har været en tur i USA eller Australien inden de selv købte sig en gård.

Fremtiden byder på både spir og kamtakkede gavle

Men hvordan kommer fremtidens gårde til at se ud?
- I dag vil landmændene noget mere med deres beboelse. Både med hensyn til huset og haven. I 70'erne byggede man stuehuse der mest af alt lignede byernes rationelle parcelhuse. Et mindretal vælger at få en dyr arkitekt til at sætte sine streger på fremtidens drømmebolig, mens resten oftest vælger at bygge traditionelt. En vestjyde bygger med røde mursten, en fynbo følger de fynske traditioner osv. Hvis jeg skulle nævne to ting der i hvert fald er på mode de næste ti år, så er det kamtakker og spir. De store herregårde er helt klart blevet forbilledet for mange gårde, mener Peter Dragsbo, som netop er blevet ansat som museumsleder i det sydlige Danmark, og dermed sætter sig i spidsen for en stor del sønderjyske museer. Stilen med kamtakker og spir er blevet så populær, at den er begyndt at smitte af på andre bygninger. Et godt eksempel på sammenblanding mellem traditionelt byggeri og herregårdsstilen, er det nye hotel ved Føns Strand, på Vestfyn. Her finder man alt fra spir, tårne, kamtakker til klassiske søjler. Billedtekst: (Jysk.jpg)Gård med stuehus i vestjysk regionalstil fra 1980'erne. Rækkermølle ved Skjern. (Foto: Helle Ravn og Peter Dragsbo) (Firelaenget.jpg)Kamtakker har tre gange været populære i Danmark. I den sene del af 1400-tallet frem til o. 1550, i 1800-tallet og i dag. Faktisk er det også en byggeskik der i fremtiden vil præge byggeskikken på gårdene. (Foto: Helle Ravn og Peter Dragsbo)


pressekort
blå linje