Freelance-Danmark.dk

 

Teenageproblemer skal tages gravalvorlige


 

Forside
Radio
Eksempler på artikler:
Her er duAlvorlige teenageproblemer
Til erhvervslivet
Kurser mm.
Hvad kan en web-redaktør
Fotograf

 
Reportagebil i fuld fart

Adresse

Hovkrogvej 40
5500 Middelfart
Telefon 64 40 19 56 / 22 13 07 14
e-mail:
mail@ freelance-danmark.dk


blå linje ;
Bragt i Skole og Samfunds blad, Skolebørn
Tekst: Jan Simmen
Foto: Ulrik Borgermann

Det er ikke til at se. De ser så glade ud, landets teenagere, når de i stimer drager ned igennem byens indkøbsgader. Små-fnisende og flirtende graver de sig igennem den ene tøjbutik efter den anden, bevæbnet til tænderne med mobiltelefoner. Men teenagernes verden er bestemt ikke til at fnise af, for de barske tal mere end ødelægger billedet af lidt forvirrede, men grundlæggende glade halvvoksne, der kun har små problemer at tumle med. Det er tal, der bringer det dystre begreb "døden" i den ellers meget livlige tilværelse, teenagerne menes at befinde sig i.

Mens det samlede antal selvmordsforsøg er faldet i løbet af de sidste ti år, så er antallet af teenagerne der forsøger at begå selvmord nemlig fordoblet. Det er disse triste tal, som blandt andet har fået forskerne på Center for Selvmordsforskning til at råbe vagt i gevær.

To ud af tre selvmordsforsøg bliver begået af piger mellem 15 og 19 år. Det viser tallene fra Center for Selvmordsforskning, som har adresse i Odense. Herfra prøver en stab forskere at kortlægge de mekanismer, der er med til at fylde på den følelsesmæssige ballon, der truer med at lette ved det mindste vindpust. En tur, som får alt for mange unge til at miste jordforbindelsen, og kan ende med at sende teenageren ud i et tomrum, hvor der kun findes isolation. En flyvetur, hvor teenagerne føler sig afskåret fra al hjælp.

Råb om hjælp overhøres


Det er de små problemer der kan vælte tilværelsen, som hos pigen her. Foto Ulrik Borgermann

Men hvorfor spørger de ikke bare forældrene eller lærerne om hjælp til deres problemer?
- Når vi spørger dem efter et selvmordsforsøg, så svarer de ofte, at det havde de prøvet. Men uden resultat, fortæller Henrik Schiødt, som arbejder på Center for Selvmordsforskning.
At forældrene og lærerne ofte ikke når at opfatte den unges råb om hjælp, skyldes normalt ikke manglende interesse overfor den unge. De voksne har svært ved at tage de unges problemer seriøse nok. Derfor er et bedre kendskab til de psykiske mekanismer der kan føre til selvmord, en vigtig brik i kampen for at få selvmordskurven til at knække. En kamp hvor forældre og lærere må tage ansvaret på sig, og hvor der ikke er plads til slingre i valsen. Opdager en af parterne en unge der er faretruende på vej mod den usynlige afgrund selvmordstanker graver i et menneskets sind, må der gribes straks ind. Men det er ikke nok.
- Jeg tror, at forældrene skal være bedre til at lytte til deres børns problemer, og tage dem alvorligt. Det skal være nu og her, når den unge henvender sig. Uanset hvor banale teenagerens problemer end måtte virke på et voksent menneske, så føles de ofte som uoverstigelige problemer for den unge selv. Det er vigtigt at forstå, forklarer Henrik Schiødt.
At det er vigtigt at tage de unges problemer seriøse er Lars Marcussen fra Ungekontakten i Odense enig i. Han sidder til daglig, og lægger øre til de unges problemer.
- Mange teenagere bevæger sig på Ún knivsæg, og der skal så lidt til at vælte dem af pinden, fortæller Lars Marcussen.
- Jeg talte med en ung engang, der klagede over, at forældrene ikke havde spurgt hende, om hun ville med ud i sommerhuset. Selv om hun måske nok havde svaret nej, så var det alligevel vigtigt for hende, at blive spurgt, fortæller han.

Spørg - det skader aldrig

Samtidig med at der skal meget lidt til at vælte teenage-balancen, så behøver der til gengæld ikke altid de helt store pædagogiske armbevægelser til at bringe dem på ret kurs igen. Et par enkelte spørgsmål kan være med til at spænde ben for de tanker, der ellers har fuld fart i retning af selvmord.
- Har man på fornemmelsen at en ung tænker på selvmord, så skal man spørge direkte. Det er aldrig forkert at spørge, lyder rådet fra Lars Marcussen, som kan notere sig mange års praktiske erfaringer i sit job som kommunal redningsplanke i Ungekontakten. Når man viser interesse for et ungt menneske der går med selvmordstanker, så tager man umådelig meget vægt af den unges skulder. For planen om selvmord er næsten en uendelig tung hemmelighed at bære rundt på.
Også Henrik Schiødt mener, at for eksempel en fortrolig samtale i teenagerhyblen kan være nok til at få den unge til at komme på mere sunde tanker. Det skader nemlig, modsat hvad mange tror, aldrig at tale om selvmord.
Derfor ser han også gerne, at lærerne for eksempel tog emnet op i klassens time, og dermed var med til at afdramatisere selvmordstanker. For at unge har selvmordstanker, er forholdsvis almindeligt.
- Den anden myte jeg også gerne ser aflivet er, at dem der taler om selvmord, ikke kunne finde på at føre selvmordsplanerne ud i livet. Det er simpelthen ikke rigtigt, fastslår Henrik Schiødt. Så derfor skal man straks skride til handling, hvis en ung truer med selvmord. Er en lærer usikker på, om en elev har det godt, må forældrene kontaktes. Omvendt hvis en forældre er bekymret for sit barn.

Pludselig personlighedsforandring er et faresignal

Men hvilke faresignaler skal forældrene og lærerne så se efter? Hvordan ser en teenager ud, som går med selvmordstanker?
Det sidste er umuligt at svare på. Unge der går med dystre tanker om døden, går ikke klædt i specielt tøj. Men der er dog alligevel et par ting forældre og lærere kan være opmærksomme på.
Det vigtigste er en pludselig stærk ændret adfærd. Og her er det for forskerne vigtigt at understrege, at det ikke kun er personlighedsforandringer til det mere mørke, der burde få alarmklokkerne til at ringe. Der findes også eksempler på, hvor en indelukket og ellers meget stille pige pludselig ser ud til at eksplodere i et festfyrværkeri af sprudlende glæde. Det er, ifølge Henrik Schiødt, pigens måde at fortælle omverdenen på, at nu har hun besluttet sig for at få fred. Fred for de smerter hun nu ikke længere kunne bære. For selvmord blandt unge er kun sjældent et ønske om at dø. De ønsker bare at slippe væk, og få fred fra de problemer, de ikke længere ser sig i stand til at løse.

Ønsker at dø "en smule"


Pige, der føler sig alene. Foto: Ulrik Borgermann

- Jeg talte med en pige engang, der havde prøvet at begå selvmord tre gange. Jeg spurgte hende, om hun havde tænkt på, at hun faktisk kunne risikere at dø af hendes forsøg på et tidspunkt. Den tanke gav et sæt i hende, for det hun havde aldrig tænkt på før, fortæller Lars Marcussen.
- I princippet tror teenagerne at de er udødelige. De ønsker bare "at dø en smule", forklarer Lars om teenagernes snørklede tankeunivers.

Så derfor er det naturligvis en vigtig ting, hvis man kan tage problemerne i opløbet, og tage dem inden de vokser sig til en ubærlig byrde for den unge. Men det kræver at man har et gensidigt tillidsforhold, hvor man er vandt til at tale sammen. En god kontakt mellem forældre og lærer er en god ting. Begge parter kan være med til at danne et mere fintmasket sikkerhedsnet under teenageren.
- Det gælder dog ikke om at overbeskytte dem. Jeg plejer gerne at sige, at man ikke må stjæle sine børns nedture og knubs. Det er de knubs der giver dem den ballast, der forhindrer at de kæntrer ved den mindste søgang, mener Lars Marcussen.


pressekort
blå linje