Tur retur til østtyrkiet

Byer der er sønderbombede

Byer der er sønderbombede afløses af huse der bare er forfaldene og forladte på grund af den enorme fattigdom, der er fulgt i kølvandet på det "kurdiske problem", som politikere og embedsmænd kalder det, vi oplevede som intet mindre end en næsten håbløs katastrofe.


Paramilitære tropper.

Frygtede paramilitære tropper

Paramilitære tropper udgør en slags særlig politi. De har ikke noget imod at stille op foran et kamera. De ved nemlig godt, hvorfor man ønsker at forevige dem på papir. De er nemlig kendt for usædvanlig hårdhændede metoder, og er meget stolte over deres arbejde. Hvorfor så ikke stille op foran linsen? De er jo alligevel urørlige. Stiller man for mange ubehagelige spørgsmål, ja, så forsvinder man bare. Det var de nu ikke blege for at forklare os.



Pressen forsøges manipuleret

Konflikten har medført utallige grusomheder. Men som journalist kan man godt opleve, at begge parter beskylder hinanden for de lig, der engang imellem dukker op rundt omkring. Men døde afslører normalt aldrig deres drabsmænd, og man kan som journalist hverken stole på den officelle, tyrkiske undersøgelse, eller PKK's næsten obligatoriske beskyldning af det tyrkiske styre.
Det er ikke udsædvanlig at man i en krig dræber sig egnen befolkning og så skyder skylden over på modparten. Hvorfor? For pressens skyld!


  Der graves i ruinerne. En gang i mellem dukker der skeletdele op.

Der graves i ruinerne. En gang i mellem dukker der skeletdele op. Ingen vil nok nogensinde få at vide, hvad disse mennesker døde af. "Jordskælv", lyder den officielle forklaring. Modstanderne af styret hævder noget andet. Men hvem kan afgøre hvad der virkelig er sket, når ingen laver en uvildig undersøgelse og alt er gennemsyret af politisk manipulation.

Man klarer sig hen ad dagen og vejen ved at sælge det man nu engang har.

Man klarer sig hen ad dagen og vejen ved at sælge det, man nu engang har.

Tyrkiske byer

Arbejdsløsheden er skyhøj

De tyrkiske byer er ikke ligefrem prægede af overflod og rigdomme. Derimod er arbejdsløsheden så høj, at det ikke engang er et emne man diskuterer mere. Man har bare ikke arbejde, og vil man have noget, ja, så siger de gamle i byen, at man skal flytte til de store byer. De ved bare ikke, at arbejdsløsheden for kurdere i de store byer er næsten lige så stor. Alle drømmer de om at komme til det Europa, som nægter dem et EU-medlemsskab.






Menneskerettigheder? Jo da, bare ikke for mistænkte og forbrydere

Ingen af dem vi talte med, ikke engang ellers meget oplyste studenter, havde hørt om, at Europa ikke vil lukke dem ind fordi Tyrkiet ikke overholder menneskerettighederne. Faktisk ved de knap nok hvad begrebet dækker. De fleste har jo været i hæren, og får de benhård træning. En træning der uden videre kan betegnes som tortur. Så i princippet har har en stor del mandlige tyrkere været udsat for een eller anden form for tortur.
Nogle enkelte tyrkere havde dog hørt om tortur og menneskerettigheder, men opfattede det på en helt anden måde end fx danskerne gør.
-Vi overholder da menneskerettighederne! Men du vil da vel ikke have, at vi skal holde hånden over terrorister og forbrydere, vel? Det er fordi I kommer fra et fredeligt land, eller ville I sige det samme, forklarede en hoteldirektør på et af turiststederne os. Han selv havde været soldat i Kurdistan, og viste stolt sine krigs-ar frem. Han have heller ikke noget imod at fortælle os, om de grusomheder han havde været med til at begå.
Og at militæret og politiets overtrædelser skulle være årsagen til at Tyrkiet ikke er medlem af EU endnu, er man da helt sikker på er helt hende i skoven!
- Vi har en uduelig regering. Det er deres skyld at vi ikke forlængst er blevet medlemmer af EU, lyder den mest almindelige forklaring fra tyrkerne.
Den tanke der ligger bag er dels misforstået, men tildeler militæret endnu mere magt. Militæret har igennem den tyrkiske historie fået en særstatus, hvor det opfattes som mere eller mindre legalt når hæren pludseligt afsætter en præsident eller en hel regering.





Gammel kone laver stadig tæpper.

Den gamle kone har aldrig hørt om pension, og arbejder stadig. Ikke fordi hun har noget imod det, for hun har aldrig kendt til andet end hårdt arbejde. Men hun er bekymret for den dag hvor hendes syn svigter. For så bliver hun pludselig til en byrde. Tæppeproduktionen er nemlig en stor del af familiernes indtægter.

Pige arbejder hårdt på et tæppe.

En pige der arbejder hårdt på at lave tæpper. Selv om myndighederne sørgede for, at vi ikke så alt for unge børn arbejde, så er børnearbejde meget udbredt. Men som familien her forklarer os, så er det bedre at pigerne arbejder på at lave tæpper, end de bliver prostituerede. Et andet meget desværre alt for almindeligt erhverv, især i byerne. Men mange gange er det den eneste måde at familierne kan overleve på. Vores fornemmelse gik dog mere i retning af, at mange af pigerne både blev nødt til at prostituere sig og lave tæpper samtidig. Især i de østligste dele af tyrkiet, hvor der er en udbredt narkotika, våben og slavehandel.
"Officielt" så finansierer PKK deres væbnede oprør med våben- og narkotikasmugling. Det er dog ofte svært at afgøre, hvor vidt de blodige kampe, der hærger området, er reelle kampe mellem tyrkiske militærstyrker og oprører, eller om det er gemene narko-opgør, hvor begge parters soldater simpelthen bare slås for at øge udbyttet af salget af blandt andet våben, heroin, m.m.


Honning-bonde

Honning-bonden her er heldig. Han ejer selv et lille stykke jord på et par parcelhusgrunde, hvor han huser vilde skov-bier. Derfor kan han sælge honning og stikke pengene i egen lomme.
Modsat den "heldige" bonde, der godt nok kun lige knap kan holde sig i live, så er mange bønder i det østlige tyrkiet i den situation, at de ikke ejer deres egen jord eller gård længere. De er dybt forarmede og skylder usummer af penge til jorddrotter. I realiteten er de slaver. Det er måske ikke så sært, at flere og flere melder sig under de islamiske faner. Til i øvrigt stor bekymring for regeringen.
Tidligere var det PKK de vendte sig til, fortæller en anonym kilde os, som dog har arbejdet for staten og ikke mindst militæret i mange år.

  Enorme bjerge

Det er ikke så underligt at man føler sig lille mellem disse enorme bjerge. Temperaturene er mere end bare almindelig barske. Fra varmegrader der får selv en ovn til at blegne af misundelse, til frostgrader der kan bringe det helt brede smil frem hos isbjørne og andre polarskabninger.
Ikke desto mindre har mange kurdere krydset disse enorme bjerge og er flygtet til de store tyrkiske byer.
Der findes ingen tal på hvor mange fattige der måtte lade, og stadig lader livet, når de på flugt fra fattigdom og krig flygter hen over bjergene. De er udsat for menneskesmuglers gøren og laden. Måske jagtet af politiet, som jo bestemt mener at de har noget at skjule, siden forsøger flugten.
Endnu værre er dog den fattigdom der venter dem i de store byer.

Copyright: Jan Simmen